Jazzarrangementer

Jazzarrangementer

Jazz og tapas – brug din eftermiddag eller aften i formidabelt selskab

Lundgren V.I.P. har æren af at byde velkommen til en eftermiddag el. aften i formidabelt selskab med velkomstbobler, luksus tapas, kage og Gipsy jazz i særklasse. Udvalgte lørdage og søndage vil du blive forkælet med kvalitets jazz fra Swing Acoustique imens du nyder udsøgte vine og luksus tapas i absolut topklasse.

Du kan se alle datoer for Swing Acoustique her på siden.

Derudover kan Lundgren V.I.P. også at byde jer velkommen til Bossa Nova og Latin Jazz arrangementer på udvalgte onsdag aftener og udvalgte eftermiddage i weekender. Her vil du blive forkælet med bløde Bossa Nova toner fra den herboende brasilianske sanger og guitarist Rogerio imens du nyder udsøgte vine og luksus tapas i absolut topklasse.

Du kan se alle datoer for Bossa Nova her på siden. Vi glæder os til at se dig!

Pris for arrangementet er 499,- pr. pers. inkl. velkomstbobler og tapas.
eller 150,- pr. pers. inkl. velkomstbobler, men uden tapas.

Tapas indeholder: Buratta, Iberico (sortfods)skinke, Iberico chorizo, iberico salcichon, Cecina spansk oksekød, Pate, Manchego, Chevre e Brebis, Comte, Brie d Meaux (kongernes råmælks brie ), oliven, pesto og varm brød. Og til slut chokoladekage.

Om Johannes Langkilde Trio

Jazz-trioen har den kendte tv-vært og talentfulde pianist Johannes Langkilde som bandleder. Morten Nymand håndterer bassen og sangerinden Eva Grove står i front.

Trioen spiller velkendte jazz- og bossa nova-numre samt pop- og soul-klassikere i egne arrangementer. Musikken fungerer både i koncertform og som en elegant og levende baggrund, mens gæsterne nyder udsøgte vine og luksus tapas i absolut topklasse.

Johannes Langkilde er udover jobbet som nyhedsvært også kendt for seersuccesen Fællessang på DR 1, hvor han har vundet danskernes hjerter med sin musikalitet og formidling af fællesskab. Trioens medlemmer har omfattende erfaring fra talrige musikalske arrangementer, herunder koncerter under Copenhagen Jazz Festival og i DR Koncerthuset.

Om Swing Acoustique

Swing Acoustique har været vores hus-jazzmusikere i flere år. De en dansk sigøjnerjazz trio dannet i 1998. Trioen består af to guitarister og en kontrabassist.
De spiller hovedsageligt kompositioner inspireret af den belgisk/franske sigøjnerjazz guitarist Django Reinhardt, samt klassiske swing kompositioner fra 1930’ernes Paris.

Swing Acoustique har udgivet en live-cd i år 2000 og en vinyl i 2013, som hedder Si Tu Savais (Kan høres på nettet ex. Spotify)

Guitar: Jan Runge og Peter Zeuthen Bas: Jesper Riis
Spiller på udvalgte lørdage og søndage.

Om Bossa Nova

Bossa Nova er den brasilianske Latin Jazz, der opstod i Rio de Janeiro i slutningen af 1950-erne. Bossa Nova blev populært i hele verden på grund af navne som Jobim, Frank Sinatra, Stan Getz, Joao Gilberto samt flere.

Rogério har spillet Bossa Nova i mere end 30 år på 3 kontinenter, og spiller blød og sensuel Bossa Nova med fokus på den gode melodi. Med sin bløde stemme og sin spanske guitar fører han os igennem et repertoire, der er hentet fra de store brasilianske Bossa Nova klassikere, mest baseret på de fantastiske sange komponeret af den største Bossa-Nova mester, nemlig Antonio Carlos Jobim (f.eks. The Girl from Ipanema, Corcovado, One Note Samba, Desafinado, etc.)

Rogério spiller både som solist, men ofte med gæst, som duo.

Med Helge Ørsted Pedersen på alt saxofon eller med Ninna Barnkob vokal
Spilles på udvalgte onsdage og weekend eftermiddage.

Kommende datoer for Jazz og tapas i Bagerstræde 2026

Johannes Langkilde Trio

Oplev en eksklusiv aften onsdag d.20.maj i jazzens tegn, når vi får besøg af den fantastiske Johannes Langkilde Trio. Vi kombinerer stemningsfuld live-jazz med vores lækre luksustapas i intime rammer.

Aftenen indeholder:

🥂 Velkomstbobler ved ankomst

🎸 2 timers live-musik med Johannes Langkilde Trio

🧀 Luksustapas (mulighed for opgradering til “Bedste Tapas” inkl. trøffelprodukter for +100 kr.)

Pris: 499,- pr. person.

📸: Kim Dang Trong

Bossa Nova

Onsdags Jazz kl.18.00-20.00

  • 3. juni

Vi holder pause i Juli og August

  • 2. september
  • 7.oktober
  • 8.november
  • 7.december

Tilmelding

Da vi har begrænsede antal pladser til jazz arrangementet, er tilmelding nødvendigt.

Bestil bord til jazz arrangementer online via linket nedenfor.

Er dit arrangement aflyst? Se dine muligheder her.

Søndagstilbud hver søndag kl. 14 - 20Læs mere